Musikvideoen til "Drugs You Should Try It" hylder den afdøde designer Virgil Abloh
Tidligere på måneden annoncerede Travis Scott genudgivelsen af sit ikoniske mix-tape Days Before Rodeo i anledning af dets 10-års jubilæum. Nu er han aktuel med musikvideoen til sangen "Drugs You Should Try It", som optræder på Days Before Rodeo.
Musikvideoen starter med et klip af en kvindelig bodybuilder, der poserer foran et neonskilt med en cowboy, som betragtes som en hyldest til den nu afdøde designer Virgil Abloh.
Skiltet blev oprindeligt designet til Rodeo-turnéen i 2015 af Virgil Abloh. Den amerikanske designer, der blandt andet var kendt for sit mærke Off-White og som den første sorte kreative chef for Louis Vuitton, døde af en aggressiv kræftsygdom i 2021.
Videoen viser derefter et advarselsskilt, der lyder: "Spil denne sang på maksimal volumen for optimal effekt," sammen med Days Before Rodeos trackliste. Desuden viser videoen slow-motion klip af Travis Scott, der bevæger sig under nattehimlen. Andre optagelser viser ham ryge en joint, før han rapper teksten under rødt lys.
I det lange kommentarfelt på YouTube hersker der ingen tvivl om, at det ikke er for sent at udgive en musikvideo til en single der er mere end 10 år gammel. ”At udgive en musikvideo til en ti år gammel sang er legendarisk," skrev en bruger. En anden fan skrev desuden: "Vi har ventet i ti år på netop dette øjeblik".
Se den nye musikvideo her:
Travis Scott genudgiver mixtape i anledning af ti-årsjubilæum