Rygterne om en ny supertynd iPhone 17 tyder på at den kommer til næste år
Det varer ikke længe inden iPhone 16 bliver lanceret, og der er ikke noget der tyder på at vi kommer til at se nævneværdige ændringer i designet. Men hvis rygterne på nettet står til troende, så kommer der til at ske en mase med næste års iPhone, altså model 17.
En af de mest spændende er den omtalte iPhone 17 Slim, der skulle få et markant anderledes design. Ifølge t3.com skulle den placere sig midt mellem iPHone 17 Pro og iPhone 17 Pro Max, men skulle samtidig være en telefon-version af Apples iPad Air, eller MacBook Air, – altså supertynd.
Onlinetjenesten t3.com mener også at vide, at på samme måde som med de første Air-produkter fra Apple, så kommer vi i starten til at betale for design, og ikke så meget for ydelse. Men på sigt skulle prisen falde, og ydelsen stige, så det hænger mere sammen. På samme måde som vi har set med andre af Apples produkter der går nye veje.
iPhone 17 Slim kunne også blive den iPhone der for alvor baner vejen for den første foldbare iPhone – men den ligger nok stadig mange år ude i fremtiden.