Nyhed

DØDE SOM 17-ÅRIG: Nu kommer ny film om rocklegende

Genindspilning af firserfilmen La Bamba om rock'n'roll-fænomenet Ritchie Valens er på vej

Mucho Mas Media og Sony Pictures har slået sig sammen for at udvikle en genindspilning af La Bamba fra 1987. Filmen er baseret på rock'n'roll-legenden Ritchie Valens' liv. Forfatteren og instruktøren fra den oprindelige film, Luis Valdez, er med som executive producer. Derudover er José Rivera tilknyttet som manuskriptforfatter.

Lou Diamond Phillips portrætterede Valens i den oprindelige Columbia Pictures-film, der skildrer den 17-årige mexicansk-amerikaners vej til berømmelse, fra markarbejder til rockstjerne over en række hitsingler til hans tragiske død.

I 1987-filmen var Valens' sange genindspillet af Grammy-vindende Los Lobos, og La Bamba blev nomineret til en Golden Globe for bedste drama og til årets sang ved Grammy Awards i 1988. I 2017 blev den tilføjet til National Film Registry ved U.S. Library of Congress, som anerkender film for deres kulturelle, historiske og/eller æstetiske betydning.


Valens huskes især for sangene "Donna," "We Belong Together" og selvfølgelig "La Bamba." Hans spirende karriere blev brat afbrudt, da han døde som 17-årig i et flystyrt sammen med Buddy Holly og The Big Bopper, i det, der siden blev kendt som "The Day the Music Died."

"Sammen med Ritchie Valens' rock and roll-klassikere har min biografiske film fra 1987, La Bamba, yndefuldt modstået tidens tand. Og alligevel fortsætter det tragisk korte liv og karriere for Richard Valenzuela med at inspirere nye generationer af fans verden over," har instruktøren af 1987-filmen udtalt - her citeret fra Pitchfork. Han tilføjede:

"Efterhånden som nye biografiske detaljer er kommet frem, kan et nyt filmisk blik på hans evigt unge sytten år på jorden kun tilføje til hans udødelige legende."


Javier Chapa vil producere den kommende film for Mucho Mas Media, mens Sherrese Clarke Soares, Phillip Braun, Robert Muñoz, Simon Wise, Vincent Cordero og Bruce Barshop er executive producers på genindspilningen. Sony Music Mexico vil fungere som kreativ partner på musikken til filmen.

"Vi er beærede og ydmyge over at få lov til at genfortælle Ritchies historie — historien om en utrolig ung latino, der inspirerede så mange mennesker gennem sin musik og sit enestående talent. Vi ønsker at værne om og fejre den originale film på måder, som Luis Valdez og filmskaberne bag La Bamba gjorde den til en klassiker," udtaler produceren - her citeret fra Pitchfork.

50 år siden, Buddy Holly og Ritchie Valens døde


ANNONCE