Elias Rønnenfelts første album i eget navn udkommer inden længe
Efter udgivelsen af sin første solosingle "Like Lovers Do" tilbage i maj, har Elias Rønnenfelt, der er kendt som frontmand i bandet Iceage, netop annonceret sit solo-debutalbum ved navn Heavy Glory.
Den danske Elias Bender Rønnenfelt er bedst kendt som forsanger og sangskriver for punkbandet Iceage, men efter en længere tids pause fra musikken og et fokus på sin digtsamling Sunken Heights, er sangeren nu klar med sit første album som soloartist.
Som optakt til albummet udsendte Rønnenfelt i går singlen "No One Else", som giver en forsmag på albummets rockede, men drømmende lyd. "No One Else" ledsages af en selvproduceret musikvideo, som kan ses under artiklen.
På nummeret konfronteres Elias Rønnenfelt med de følelser af kærlighed, som kommer for sent og blot efterlader minder. Albummet er produceret i samarbejde med blandt andre Iceage-medlemmet Dan Kjær Nielsen og den danske punkmusiker Peter Peter. I en pressemeddelelse fortæller Elias Rønnenfelt om processen ved skabelsen af det kommende album: