Kulturminister Jakob Engel-Schmidt skal på forældreorlov, og Statsministeriet har i dag udnævnt den fungerende kulturminister
"Måske er en del af meningen med livet at give det videre. Jeg har i hvert fald været dybt forelsket i vores lille datter Olivia, siden hun kom til verden en tidligt morgen i december. Som det mest naturlige går jeg derfor på barsel de kommende måneder. For at være sammen med hende. Intet vigtigere end det".
Sådan indleder kulturminister Jakob Engel-Schmidt et opslag på Linkedin. Kulturministeren går i dag på barsel - mere præcist: forældreorlov -, og titlen som fungerende kulturminister er derfor blevet overdraget til Christina Egelund (M), der i forvejen er uddannelses- og forskningsminister.
Statsministeriet skriver i en pressemeddelelse, at Christina Egelund sidder på posten til og med den 17. november 2024, hvor Jakob Engel-Schmidt vender tilbage fra sin barsel. Christina Egelund var folketingsmedlem for Liberal Alliance fra 2015 til 2019, hvorefter hun meldte sig ud af partiet. I 2019 forsøgte hun sig med det nye liberale parti Fremad i selskab med Simon Emil Ammitzbøll-Bille, som dog måtte ligges i graven igen. Efter en pause fra den politiske scene vendte hun tilbage i 2022, som minister fra Moderaterne.
LÆS OGSÅ: Regeringen vil stoppe "regeltyranniet", når der skal afholdes danske festivaler