Nyhed

Marilyn Manson melder totalt udsolgt - og deler ny single

Marilyn Manson deler endnu en ny sang forud for sin europæiske turné

Det har været en produktiv måned for den kontroversielle amerikaner Marilyn Manson - alias 55-årige Brian Warner, der i starten af august var aktuel med sin første koncert siden han blev beskyldt for alvorlige anklager om overgreb fra forskellige kvinder.

I samme ombæring annoncerede han en europæisk turné, hvor han også lægger vejen forbi København i februar 2025. Desuden delte han også den første sang i fire år - nu er han aktuel med endnu en sang, der bærer titlen "Raise The Red Flag", som kan høres nedenfor.  

De alvorlige anklager mod Brian Warner begyndte i januar 2021, da Evan Rachel Wood, skuespiller kendt fra Westworld og tidligere kæreste til Warner, offentliggjorde sine oplevelser fra deres forhold. Her beskyldte hun ham for for grooming, misbrug, hjernevask og manipulation. De to havde et forhold fra 2007 til 2010, hvor de var forlovede - den blev dog brudt. 


I 2022 udgav Wood filmen Phoenix Rising, som giver hendes perspektiv på deres forhold samt hendes efterfølgende kamp for at få Warner til at stå til ansvar for de påståede overgreb.

På trods af modgang og kritik er Mansons forestående Europaturné totalt udsolgt. Sidst, GAFFA anmeldte Manson var i 2018, hvor han lagde vejen forbi SCC i Aarhus - her høstede han fem stjerner.


GAFFA 40: Da Marilyn Manson væltede Vega

ANNONCE