Nyhed

Sonos’ app forsinker nye produkter

Den problematiske nye Sonos app betyder angiveligt at producenten nu må udsætte to helt nye produkter

Lige siden lanceringen af den nye Sonos app, der er markant redesignet og med nye funktioner, har producenten haft problemer. App’en har været ustabil og brugerne har været alt andet end tilfredse.

Sonos har ad flere omgange forsikret at de arbejder hårdt på at få app’en til at fungere, og den er da også lige blevet opdateret, men ifølge onlinemagasinet t3.com, er de endnu ikke i mål.

Faktisk mener t3.com at vide, at den problematiske app nu betyder at Sonos har måttet trykke på pauseknappen for to nye produkter.


Det ene produkt skulle være en ny soundbar, med kodenavnet Lasse, der var tænkt til at erstatte den Sonos Arc, der efterhånden har et par år på bagen.

Endnu mere interessant er det, at Sonos også skulle arbejde på et helt nyt produkt, nemlig et såkaldt set-top tv-boks til streaming. Det er ikke første gang Sonos har forsøgt sig i denne kategori, de har deres Port streamer, der er en WiFi streamer til musik. Men forskellen skulle være, at den nye gadget bliver en streamer til tv.

Men den kommer vi så til at vente på, for her og nu har Sonos fokus på at få deres nye app til at fungere, hvilket vi er mange der venter ivrigt på.


LÆS OGSÅ: Vigtige forbedringer til Sonos Ace

ANNONCE