Nyhed

STOR NYHED FRA EN STOR MAND: Tobias Rahim udgiver single

Kort tid før sin koncert i Jylland, annoncerer Tobias Rahim single med samme navn

Tobias Rahim trådte i går aftes på scenen i sin hjemby Aarhus, da han åbnede Aarhus Festuge i Byparken, og han tog en overraskelse med. Sangeren spillede nemlig sin nyeste single "Jylland", der landede klokken 00.00 natten til i dag. 

Tobias Rahim teasede i går for singlen i et opslag på Instagram med et billede af singlens cover og beskrivelsen: "Jylland lander 00.00 i nat." Sangeren har dog teaset for singlen tidligere. På hans Instagram finder man blandt andet et billede fra den 23. juli, hvorpå Tobias Rahim er iført merchandise for den nye sang.


Tobias Rahim har haft en vild festivalsommer, hvor han blandt andet var et af de store navne på Grøn Koncert. Nu afslutter han sommeren med en koncert i sin hjemby, som han i en pressemeddelelse delte, betyder noget helt særligt for ham:


"Det er specielt at få lov at spille helt inde i hjertet af Århus. Den by jeg åbnede øjnene i. Den by som har lært mig livet," udtaler Tobias Rahim om koncerten og uddyber:

"Det hele kan godt føles lidt uvirkeligt nogle gange. Men når man står i den by, hvor man talrige gange har vandret rundt i natten, fordi man var en ’lille taber’ der ikke kunne komme ind på klubben, og pludselig får lov at stå på den helt store scene. Så føles livet skræmmende euforisk virkeligt," lyder det fra Rahim. 

Tobias Rahim har siden albummet National Romantik 2021 haft musikalsk medvind og hits som "Stormand" med Andreas Odbjerg og "Muckibar" har gjort manden til en stor mand på den danske musikscene. Derudover har han over sommeren haft stor succes med nummeret "Dark Room" sammen med Icekiid og udgav som det seneste singlen "911", med den aarhusianske rapper Omar, som de optrådte med sammen til gårsdagens koncert.


Hør den nye sang og se den nye video her:

GUIDE: Ti koncerter du ikke må gå glip af til Aarhus Festuge


ANNONCE