Nyhed

VENTETIDEN ER FORBI: Hør ny sang fra Father John Misty

Det over otte minutter lange epos afrunder nyt opsamlingsalbum fra den 43-årige amerikaner

Det er efterhånden to et halvt år siden, Josh Tillman - alias Father John Misty - sidst var albumaktuel. Chloë & The Next 20th Century udkom i foråret '22, og bragte også den i dag 43-årige amerikaner forbi KB Hallen til en femstjernet koncert i marts sidste år.

Nu er der så godt nyt til fans af Tillman. Han har nemlig annonceret den forestående udgivelse af et album med den mundrette titel Josh Tillman Presents Ft. John Misty's Greatish Hits: I Followed My Dreams and My Dreams Said to Crawl.
Som titlen antyder, er der tale om en opsamlingsalbum med udvalgte sange fra de foreløbig fem album, Tillman har udgivet siden 2012 under aliaset Father John Misty.

Josh Tillman på scenen i København, marts 2023. Foto: Thomas Rungstrøm
Josh Tillman på scenen i København, marts 2023. Foto: Thomas Rungstrøm

Fans kan dog også glæde sig over en enkelt ny sang, som har fået lov at afslutte albummet. Du kan høre den under artiklen her. "Guess Time Just Makes Fools of Us All" er mere end otte minutter lang og byder blandt andet på følgende linjer:
After a millennia of good times / God said hey now, let's have a dream / Where we raise the stakes a little / Come on, let's make things interesting / Parachute into the Anthropocene / An amnesiac, a himbo Ken doll / I guess time just makes fools of us all"
Selvom sangen først får sin officielle udgivelse nu er den faktisk ikke helt ny. Tillman havde den således på sit liverepertoire allerede i 2019. Ifølge Pitchfork vil Father John Misty udgive et nyt studiealbum senere i år.


ANNONCE