Sonos har lige opdateret deres app, og opdateringen har givet headsettet Sonos Ace nogle længe ventede forbedringer
Det første headset fra Sonos, som jeg tidligere har kigget på, er et fedt headset, men der er også mangler som har frustreret, ikke mindst muligheden for at flytte lyd fra deres soundbar til headsettet.
Ved lanceringen var det kun deres Arc-soundbar, der var understøttet, og det blev dengang oplyst, at der hurtigt ville komme en opdatering, som skulle give denne funktion til flere af deres soundbars.
Men vi skulle altså helt hen til august før der kom en opdatering der sikrer, at denne væsentlige funktion virker til Sonos Arc, Sonos Ray og Sonos Beam. Lige så vigtigt betyder den nye app-opdatering også, at funktionaliteten kommer til Android-enheder – hvilket slet ikke fungerede ved lancering af Sonos Ace.
Den nye Sonos App har været skældt ud for at være meget fejlbehæftet, og den nye app skulle adressere disse problemer, ikke mindst den ustabilitet, som app’en led under.
En anden forbedring med den nye app er, at forsinkelsen ved justering af volumen, når flere produkter er grupperet, skulle være formindsket. Samme funktion kan nu findes direkte på skærmen ”afspiller nu”. Endelig lover Sonos, at forbedring af tale og nattetilstandsindstillinger skulle virke bedre.
LÆS OGSÅ: Spotify-udvidelse på vej til Google Gemini