Den nye store højttaler har fået navnet 'Zeppelin Pro Edition' og har flere store forbedringer
Bowers & Wilkins har lige sendt en nye version af deres store højttaler med et meget unikt design på markedet. Zeppelin Pro Edition ligner i høj grad forgængeren, men har fået en række opdateringer der, ifølge producenten, skulle give højttaleren en bedre ydelse, og nogle små subtile designændringer. Blandt andet fås højttalere nu i to nye farver, Solar Gold og Space Grey.
Noget af det mest spændende ved den nye højttaler er Titanium Dome tweeters, der skulle være med til at give den en markant forbedring af ydelsen. Herudover er de isoleret fra vibrationer, så lyden ikke påvirkes af de andre store drive-enheder.
Tweeterne er parret med 90mm drivere, der bruges producentens egen Fixed Suspension Transducer FST-teknologi. Her er der også blevet benyttet en forbedret dæmpning for at reducere brud i mellemtonerne, hvilket skulle give mere åbne mellemtoner.
Endelig er der kommet en 150mm subwoofer, der sikrer en detaljeret bas til hele systemet.
Zeppelin Pro Edition har fået multiroom-funktionalitet indbygget, så den kan benyttes sammen med andre nye Zeppelin-højttalere , eller andre højttalere fra Bowers & Wilkins.
Den understøtter AirPlay2, Bluetooth og Spotify Connect, samt adgang til en række tjenester direkte fra app’en, nemlig Deezer, Last.fm, Qobuz, Tidal, Tuneln med flere. Men disse kræver dog, at du i forvejen har et abonnement.
Helt billig bliver den store højttaler dog ikke, når den rammer markedet til januar. Du skal finde små 800 Euro frem, hvis du vil investere i denne højttaler.
LÆS OGSÅ: Ny generation af in-ear-headset fra Bang & Olufs