Nyhed

Britisk guitarhitmager udgiver ep og annoncerer album

Det er tre år siden, vi sidst fik et album fra stjernen

Det er tre år siden, at vi sidst fik et album fra den britiske guitarist og singer-songwriter Tom Misch. Det nye år bringer dog gode nyheder for fans af Tom Misch, da han netop har udgivet en ep, ved navn Six Songs, med meddelelsen, at det nye album ser dagens lys i 2025.

Læs også: Britisk charmør tryllede solen frem

Tom Misch gik i går på Instagram for at dele nyheden. Her skrev han: "Denne fredag udgiver jeg en ep!
En samling af sange, inklusive dem jeg allerede har udgivet, mest ældre sange som fortjener at se dagens lys, før jeg begynder at udgive mit album næste år... så hold øje denne fredag."


Han tilføjede desuden: "Og 2025 vil bringe jer det album, jeg har arbejdet på... jeg er virkelig glad for at begynde at udgive musik igen. Jeg har savnet det!!"


Den nye ep indeholder flere singler, der der blevet udgivet i løbet af det seneste år, som "Insecure", "Cinnamon Curls" og Loyle Carner-samarbejdet "Colourblind", men også de to helt nye sange "Invisible" og "Falling For You". 

Tom Misch var sidst albumaktuel med corona-albummet Quarantine Sessions fra 2021, hvorpå han fortolkede flere store hits fra adskillige andre artister, som Nirvanas "Smells Like Teen Spirit" og Solanges "Cranes in The Sky", på sin guitar.

Hør den nye ep her:


Warren Ellis besøger dansk filmfestival

 


ANNONCE