Verdensstjernens seneste album '143' floppede – nu får det selskab af fire nye numre
"Katy Perry... Det er en ommer," lød de afsluttende ord fra GAFFAs anmelder, da der faldt dom over Katy Perrys seneste album 143 (2024), der udkom i september. Nu har Katy Perry udvidet og genudgivet det et-stjernede album i en deluxe-version, der indbefatter fire nye numre. Det meddeler NME.
Læs også: Katy Perry tager festen med til Royal Arena
Ifølge NME, tog Perry til det sociale medie Instagram for at annoncere udgivelsen af det 15-numre lange deluxe-album 1432. Her skrev hun: "Jeg VÅGNER OP, og ville give mine KatyCats en tidlig julegave," og fortsatte: "Til alle, der HAR ET HJERTE, ønsker jeg dig INGEN FLERE TÅRER FOR NYTÅR. Jeg vil altid være her, uanset om du er oppe eller nede. 1432 er her, OK!"
Artiklen fortsætter under opslaget
I sidste uge kunne Katy Perry annoncere, at hun vender vejen forbi Danmark den 19. oktober 2025, når hun indtager Royal Arena i København, som en del af sin The Lifetimes Tour. Med sig har hun et hitkatalog, der genbesøger gamle klassikere og introducerer de helt nye. Hør de fire nyeste på deluxe-udgaven nedenfor.
LÆS OGSÅ: Sådan har vi anmeldt Katy Perrys koncerter gennem årene