Nyhed

Her er årets 10 mest streamede kunstnere i Danmark

Danske mandlige hiphop-artister dominerer listen, mens to internationale superstjerner har sneget sig med i feltet

2024 går snart på hæld, og det er så småt blevet tid til at samle op på musikåret anno 2024. I denne sammenhæng har streamingtjenesten Spotify traditionen tro offentliggjort årets toplister og tendenser, der viser de mest streamede kunstnere, sange, album og podcasts i Danmark og globalt. 

Om dette års Spotify Wrapped udtaler Spotifys musikredaktør i Danmark, Nønne Sif Hoffmeyer, i en pressemeddelelse:

“Kærligheden til dansk musik fortsætter i år med en stigning på 12 procent i streaming af lokal musik fra et allerede højt udgangspunkt. Otte ud af ti af de mest streamede kunstnere i Danmark er danske – en stigning fra syv sidste år. Især dansk rap fortsætter med at dominere listerne med Gilli som den mest streamede kunstner for sjette år i træk, efterfulgt af Lamin og Kesi.” Hun tilføjer: 

“Det er fantastisk at se, hvordan danskerne stadig omfavner lokal musik. Det er efterhånden en kendsgerning, at rap er det nye pop, målt på popularitet. For sjette år i træk er Gilli den mest streamede artist, efterfulgt af lokale artister, der arbejder indenfor samme genre,” siger Nønne Sif Hoffmeyer.


De 10 mest streamede kunstnere i Danmark i 2024
1. Gilli
2. Lamin
3. Kesi 
4. Taylor Swift
5. Benny Jamz
6. Artigeardit
7. Gobs
8. D1ma
9. Tobias Rahim
10. Kanye West

LÆS OGSÅ: TikTok har haft en brat-sommer

ANNONCE