Lisa Nilsson tager helt ny musik med, når hun gæster Danmark
Den svenske musiker Lisa Nilsson besøgte sidst Danmark i forbindelse med sin intime turné med guitaristen Mattias Torell i 2022. Nu vender hun tilbage, denne gang med fuldt band, når hun til efteråret besøger Portalen i Greve, Musikhuset i Aarhus og DR Koncerthuset i København.
Læs også: Lisa Nilsson: Sånger Om Oss
Som optakt til de kommende koncerter har Lisa Nilsson, der står bag hits som "Himlen runt hörnet", "Mysteriet deg" og "Varje gång jag ser dig", også helt nyt musik på vej. Sangeren var senest albumaktuel i 2013, da hun udgav albummet Sånger om oss, der blev tildelt tre stjerner af GAFFAs anmelder, der skrev:
"Sånger Om Oss svælger for meget i lette strygearrangementer og letbenede popmelodier, der lyder ganske smukt, men også keder hen ad vejen. Til gengæld bliver Lisa Nilsson for alvor rørende, når hun læner sig op ad den svenske visetradition og lader sig rive med af melankolien, som i den smukke Kom Hem. I det hele taget lyder Lisa Nilsson bedst, når hun synger sine ulykkelige kærlighedssange, hvilket der heldigvis også er blevet plads til."
Lisa Nilssons mange hits gennem hendes over 30 år lange musikkarriere skaffede i 2021 også sangeren en plads i Swedish Music Hall of Fame.
Billetterne til de danske koncerter går i salg fredag d. 20. december klokken 10.00. Billetterne kan findes her.
Koncertoverblik
To. 30. oktober 2025 - Greve, Portalen
Fr. 31 oktober 2025 - Aarhus, Musikhuset Aarhus, Store Sal
Lø. 1. november 2025 - København, DR Koncerthuset, Koncertsalen
Isam B træder for første gang op på ikonisk scene som soloartist