Phil Collins kan ikke længere nå sit eget niveau med trommestikkerne
Den ikoniske trommeslager og tidligere Genesis-medlem, 73-årige Phil Collins, har udtalt sig om sit helbred, i et eksklusivt interview med mediet Drumeo fra 2022, vist i den nye dokumentar Phil Collins: Drummer First.
Læs også: Genesis' dobbeltalbum udkommer i jubilæumsudgave
I interviewet åbner Phil Collins i op om, hvordan han stadig vænner sig til ikke længere at kunne spille trommer og hellere tager en pause, end at spille under hans vanlige niveau: "Hvis jeg ikke kan gøre det, jeg gjorde, lige så godt som jeg gjorde det, vil jeg hellere slappe af og lade være," fortæller han og tilføjer:
"Hvis jeg en dag vågner op og kan holde et par trommestikker, så giver jeg det et forsøg. Men jeg føler bare, at jeg har brugt alle mine luftmil (...) Det er stadig ved at synke ind... Jeg har brugt hele mit liv på at spille trommer. Pludselig ikke at kunne gøre det er et chok."
Sønnen Nic, der har overtaget sin fars trommestikke ved de seneste Genesis-livekoncerter, åbner også op om sin fars helbred. Ifølge Nic havde hans far brug for en "stor operation i nakken som følge af alle de år med at spille trommer og dårlig holdning," og fortalte desuden, at Phil Colllins lider af dropfod – en tilstand, hvor “den ene fod mangler følesans.”
Det var også med stok, at ikonet trådte på scenen, da han i 2019 besøgte Ceres Park i Aarhus og, på trods af helbredsproblemer, leverede en optræden med alle de største klassikere fra det brede hitkatalog. GAFFAs anmelder krediterede dengang med fire stjerner og skrev:
Læs også: Take a look at him now: Karismatisk Collins mod alle odds i Aarhus
"”Sussudio” og ekstranummeret ”Take Me Home” sætter punktum for det, der alt i alt er en flot aften, hvor gamle Phil beviste hvor stor en popsnedker, han er, og at han trods gangbesværet og sporadiske stemmesvigt heldigvis lever op til tournavnet og ikke står med den ene fod i graven. Nu mangler vi bare, at han også genfinder skabertrangen og føjer nyt til diskografien."
Se hele interviewet herunder:
Robert Smith åbner op om sit forhold til 16 år gammelt album