Nyhed

Robert Smith har ikke købt ind på 'Brat summer'

I et nyt interview fortæller The Cure-frontmand, Robert Smith, at han "af princip ikke streamer musik, og aldrig kommer til det"

The Cures frontfigur Robert Smith har i et nyligt interview med podcasten Sidetracked afsløret, at han "af princip ikke streamer musik og aldrig kommer til det." Det beretter NME

Læs også: Vi har samlet de 10 bedste overraskelser i musikåret, der gik

I interviewet kommer Smith omkring sit musikforbrug og sine musikvaner, hvormed han afslører, at han ikke er stor fan af streaming. I stedet har han en masse forskellige iPods med musik til hvert sit humør. Ifølge ham selv er dette musik, der "betyder noget for ham og bringer minder frem."


Han fortæller, at det derfor ville være "uægte af ham at tro, at han har købt ind på 'Brat summer' [skabt af Charli XCX, red.] eller Chappell Roan", som er nogle af de kunstnere, der florerer meget på streamingplatformene for tiden. Han uddyber, at han synes, de er "fantastiske" artister, men at han "ville lyve, hvis han sagde, at det var den slags musik, han lyttede til derhjemme." 

Artiklen fortsætter under opslaget


Der skulle gå 16 år fra albummet 4:13 Dream (2008) til, at vi hørte nyt fra The Cure, der i november udgav opfølgeren Songs of A Lost World. Nu er de dog vendt stærkt tilbage til musikscenen og har allerede et livealbum på vej under navnet Songs of a Live World: Troxy London MMXXIV, og desuden teaset for mere musik.

LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: Smuk, melankolsk gothfest fuld af ambitioner

ANNONCE