Nyhed

Småstenen fra Creative har fået vokseværk

Creative Pebble X-højttaler kommer nu med subwoofer

Da Creative i sin tid lancerede Pebble-højttalerne, var de rettet direkte mod folk, der ikke krævede det store af deres højttalere, ikke mindst når det kom til opsætning og pladskrav.

Selvom Pebble stadig findes i den helt simple version, har højttalerne også haft vokseværk de sidste par år, og vi har blandt andet set, at det har fået en bedre base, der har hjulpet med til at give en bedre bas, og ikke mindst er de også blevet udstyret med RGB-lys.

Men nu er der så kommet en helt ny version, Pebble X Plus, der også har fået tilført en subwoofer. De nye Pebble-højttalere findes også i en version uden subwoofer; her er X’et så bare fjernet fra navnet.


Fælles for de to højttaler-systemer er, at de har fået en RMS-styrke på op til 30W og en maks-effekt på 60W. Pebble X-serien kan også både fungere som kablede og trådløse højttalere, og så har de fået 2,75” fuldfrekventdrivere, der ifølge Creative skulle give en livagtig lytteoplevelse.

Pebble X har så også fået en subwoofer, der har to passive radiatorer, men som stadig skulle være så lille, at den kan stå på et skrivebord. Herudover er der kommet funktionerne Dialog+ og BassFlex, der lover at levere en tung bas og krystalklar tale.

Creative skriver selv at højttalernes fulde potentiale kan fås ved at bruge deres Creative-app, der så kun findes til Windows og altså ikke til MacOS. Den app giver adgang til Sound Blaster Acoustic Engine-lydteknologien, såsom Surround, Smart Volume, Bass, Crystaliser og EQ.


Creative Pebble X får en pris på omkring 750 kroner, mens Pebble X Plus kommer til at koste lige omkring 1.000 kroner – så de har klart flyttet sig væk fra entry-markdet.

LÆS OGSÅ: Nyt in-ear-headset lover mere ergonomi og avanceret lyd

ANNONCE