Nyhed

SPOT FESTIVAL ANER FORÅRET: Tilføjer syv nye navne til programmet

Nye navne tilføjet til Spot Festival 2024-programmet

"Januar føltes på mange måder som et helt år".

Dét proklamerer folkene bag Spot Festival i en pressemeddelelse.

"Men nu da vi er en på anden side, betyder det også, at Spot 2024 nærmest er lige rundt om hjørnet", fortsætter Spot Festival. 

Og hvilken bedre måde at imødekomme de første forårsfornemmelser på, end ved at tilføje endnu en pulje af nye navne til årets festival line-up, spørger Spot retorisk? 

Først og fremmest kan de præsentere
GUZO - et engelsksproget soloprojekt fra August Fogh, hvor lyden beskrives som en bastard mellem Bon Iver, 070 Shake og 90-grunge. 

Færøske
Døgg Nónsgjógv synger på sit modersmål, og musikken har de svære emner i livet i fokus. Emner som forhold til egen identitet, køn og krop bliver behandlet, med musikalske referencer til både tv-2 og japanske arkadehaller. 

Det danske pop-udspil Rebebe er ligeledes annonceret i dagens pulje, og endnu en dansker er aarhusianske Østen, der med debutsinglen "Regn" har fanget opmærksomheden hos mange.

Svenske
Diane Emerita har boet mange steder i verden, men det er i musikken, hun har fundet sit sted. Med en kombination af en dyb, følelsesladet stemme og fantasifuldt klaverspil skaber hun en både eventyrlig og rå lyd.

Til slut annoncerer Spot Festival
KRIS, der laver musik, du sætter på i toget på vej hjem fra en dårlig bytur, mens du håber på, at strømmen på dine hovedtelefoner holder længe nok til at få dig til endestationen. Sådan beskrives hans musik i en pressemeddelse.

Spot Festival 2024 bliver afholdt i Aarhus i dagene 3.-4. maj.

NYE NAVNE TIL SPOT '24: Fra 45-årig indie-darling til kritikerrost black metal


 

ANNONCE