Nyhed

TRODS TÅBELIGHEDER: Kanye West hitter stort i både ind- og udland

Til trods for antisemitiske udtalelser er rapperen stadig nummer et i store dele af verden

Alle 16 sange på Kanye West og Ty Dolla Signs nye album Vultures 1 hitter på toplister verden over lige nu, på trods af at albummet har fået knap så positive anmeldelser.

Det er ikke til at komme uden om, at Kanye West ofte, og især i de senere år, er kommet med nogle kontroversielle, blandt andet antisemitiske udtalelser, og mange bryder sig ikke om ham af samme grund. Dette ændrer dog ikke på, at hans nyeste album Vultures 1 er gået direkte ind som nummer et på hitlisten – ikke kun i USA, men i store dele af verden, herunder Danmark.  

Albummet har dog kun fået lunkne anmeldelser og har for tiden 51 point ud af 100 på sitet metacritic.com, der overvåger anmeldelser i en række større internationale medier og udregner et gennemsnit af disse. 51 point svarer til middelgode anmeldelser. Flere af Wests tidligere album, ikke mindst 2010's My Beautiful Dark Twisted Fantasy, har fået en langt bedre modtagelse.


Vultures 1, der udkom den 10 februar, har fået to stjerner af GAFFA, som beskriver albummet som ”De afpillede knoglerester af det, der engang var et sitrende stortalent”.

Vultures 1 1 er det første fælles studiealbum med Kanye West og sangeren Ty Dolla Sign, som samlet er kendt som ”¥$”. I GAFFAs anmeldelse af albummet bemærkes det dog, at Ty Dolla Sign ikke gør noget større væsen af sig på albummet:

”(…)Vi kan også være ærlige og se i øjnene, at sidstnævnte reelt set ikke er mere end en trofast, om end anonym feature på albummet”. 


Med albummet Vultures 1 tilføjer West hele 16 debuter til Billboards top 100, hvilket gør den berømte rapper til den sjette mest debuterende kunstner på listen lige efter Drake og Taylor Swift. West har nu debuteret på Billboards Top 100 i alt 157 gange, og med albummets topplacering er West nummer et på albumhitlisten for 11. gang og overhaler lige præcis den amerikanske rapper Eminem.

Man kan sige meget om den berømte rapper - og måske endda argumentere for at West med sine kontroversielle udtalelser måske er en musiker, som man måske ligefrem skal vælge at ”cancel”? GAFFAs egen chefredaktør har filosoferet over fænomenet.

Men uanset, hvad man mener om manden bag, er det altså et faktum, at hans aktuelle album hitter i den helt store stil - også herhjemme.


BAKSPEJLET: Da Kanye West afbrød Taylor Swift på scenen

ANNONCE