Bang & Olufsen har lige lanceret deres nye ’limited-edition’ Beosund A9 der er blevet til i samarbejde med MonoNeon
Det er i anledning af Beosound A9s 10-års jubilæum, at Bang & Olufsen lige har lanceret deres limited-edition-version af højttaleren. Den er fremstillet i samarbejde med bassisten MonoNeon, der har vundet den eftertragtede Grammy Award, som han også har været nomineret til flere gange.
MonoNeon skiller sig ud som en meget innovative elbassister inden for jazz med sit funk-inspirerede avantgarde-spil og sin levende stil, og han har samarbejdet med flere kendte kunstnere gennem sin karriere, herunder Prince, Nas, Mavis Staples, George Clinton og Mac Miller, blandt mange andre.
I samarbejdet med Bang & Olufsen er MonoNeons utæmmede kunstneriske evner blevet indarbejdet i Beosound A9, hvilket afspejler den fælles arv med Bang & Olufsen i form af at gå ud over grænserne og udfordre status quo for at skabe unikke design- og musikoplevelser.
I en pressemeddelelse fortæller MonoNeon:
”Når jeg ser et maleri, kan jeg fortolke det musikalsk. For nogle ser de bare et maleri, men jeg tænker ’jeg kan spille det’. Jeg ønskede at højttaleren kunne spille uden at spille. At den kunne give mig inspiration og fortælle mig en historie, bare ved at jeg kiggede på den.”
Højttaleren bliver lanceret i dag på en stor event i New Yorks Madison Avenue, hvor MonoNeon også vil optræde. Prisen er ikke offentliggjort, men billig bliver den næppe.
LÆS OGSÅ: Nu får den mobile festhøjttaler udskifteligt batteri