Nyhed

Nyt headset kan gemme op til 8.000 sange og bruges, når du svømmer

OpenSwim Pro fra Shokz leder musikken gennem knogler og er designet til svømmere og fitness-folk

Shokz er kendt for headsets, der ikke dækker brugerens ører, men i stedet sender lyden ind via knoglerne i hovedet. Derved kan øregangen holdes helt fri, og det er muligt at høre omverdenen helt uden problemer.

Nu har de så lige lanceret deres helt nye OpenSwim Pro-headset, der er fremstillet i nikkel og titanium, rettet mod sportsfolket, og som Shokz selv kalder for det "ultimative multisports-headset".

Med det mener Shokz, at headsettet ikke alene kan bruges til svømning, men til alle fysiske aktiviteter, herunder løb, cykling, ridning og meget mere.


For at sikre, at headsettet kan bruges til svømning, har Shokz sikret en IP68-certificering af headsettet, og det betyder, at det kan nedsænkes ned til to meters dybde i to timer.

Batteriet skulle samtidig sikre, at det kan bruges i op til ni timer, så selv langdistanceløberne vil kunne bruge headsettet uden at løbe tør for strøm.

For at sikre, at dykkerbriller og lignende gør det ubehageligt at have headsettet på, er der brugt et blødt silikone-materiale, som skulle sikre komforten.


Endelig har producenten udstyret headsettet med imponerende 32GB lagerplads, hvilket er nok til, at brugerne kan gemme op mod 8.000 sange i MP3-format direkte på headsettet og lytte til dem, når de f.eks. svømmer.

Headsettet er lige lanceret, og der er endnu ingen oplysninger om, hvornår vi måtte se det i Danmark, eller hvad prisen måtte blive.

LÆS OGSÅ: Højttaleropgradering giver ubegrænsede forbindelsesmuligheder


ANNONCE