Nyhed

Romy afslører, at The xx er tilbage i studiet og arbejder på et "spændende nyt album"

Ifølge et interview med det britiske musikmedie, NME er The xx nu gået i studiet for at indspille deres fjerde album

Det er syv år siden The xx sidst udgav et album. Nemlig albummet I See You fra 2017. Siden har de tre The xx-medlemmer - Romy Croft, Oliver Sim og Jamie xx - været på hver deres solo-rejse.

Alligevel har de haft en masse med hinanden at gøre, da Jamie xx har co-produceret Romys soloalbum Mid Air fra 2023 og produceret Oliver Sims Hideous Bastard fra 2022. Og selvom der har været fleres års musikalsk tavshed fra bandet, har det faktisk aldrig været gået fra hinanden. 

I et interview til det britiske musikmedie NME fortæller Romy, at tiden de har brugt på hver deres musikalske rejse, har givet overskud til at prioritere The xx igen. 

"Jeg tror, ​​at Oliver, Jamie og jeg alle har prøvet nye ting og lært en masse af forskellige projekter, og jeg tror, ​​det er ret sundt at sige: 'Hvad har vi lært? Hvad skal vi gøre nu?’ Og jeg synes, det er ret vidt åbent, og det er spændende at komme i gang igen på en måde. Vi er begyndt at lave noget musik, og jeg er virkelig begejstret for det," lyder det i NME-interviewet. 

Romy kan opleves i eget navn til årets Roskilde Festival. 

ROMY-INTERVIEW: "Jeg tænker på mig selv som teenager, og hvor begejstret jeg blev, da jeg så repræsentation"

ANNONCE