Vejrguderne forbarmede sig over det traditionsrige løb, der ellers var truet af regn
Man kunne godt frygte, at det mangeårige nøgenløb på Roskilde Festivals Dream City-område på campingarealet ville drukne i regn og mudder, da vejrguderne virkeligt har åbnet for sluserne halvanden time før starten klokken 14. Men de samme vejrguderne forbarmer sig åbenbart, for solen skinner, og løbebanen er ikke nær så tilmudret, som man kunne frygte, da klokken nærmer sig to. Fremmødet tæller adskillige hundrede, der skal se de 10 mænd, heraf to kørestolsbrugere med hjælper, og seks kvinder, der splitternøgne skal løbe rundt på den et par hundrede meter lange bane. Medieopbuddet er som vanligt stort.
Hurtigt lægger en af mændene sig i spidsen, mens kvinderne er mere ligeværdige, og så bliver løbet ramt af et mindre uheld, da den ene af de to kørestolsbrugere skrider ud i et sving og er tæt på at ramme nogle publikummer. Der sker dog hverken person- eller materiel skade, og samme kørestolsbruger ender tilmed med at vinde sin kategori. Det er Jonas på 22 år, der har valgt at stille op for at hylde fællesskabet, og han synes, det er ”fucking fedt” – og han er klar på at stille op igen.
Vinderen i kvindekategorien er Jenny fra Norge. GAFFA når desværre ikke at fange hende til et interview, inden hun er væk, men vi får talt med den mandlige vinder, Jacques på 33 år fra København. Han har valgt at stille op for at prøve en anden fælles aktivitet end ølbowling og almindeligt drikkeri. – Det er fedt med sociale arrangementer, hvor det ikke handler om at drikke, men om at bevæge sig. Der har også været cykelløb og morgentræning, og det har jeg også deltaget i.
Jacques har taget trail-løbesko på. – Det gælder jo om at være klædt på til al slags vejr, og det ville være dumt at løbe i klipklappere eller Dr. Martens, siger han og tilføjer, at han også løber trailløb i sin fritid – dog ikke på så højt niveau som tidligere, hvor han har været med til VM i atletik med landsholdet. – Det er dog gået en del ned ad bakke siden, siger han.
Vinderpræmien er en partoutbillet til næste års festival, og så er det jo oplagt at høre Jacques, om han stiller op igen.
- Jeg tror, det er en ting, man bare skal gøre én gang, men det kan jo være, jeg skifter mening, det er sket før, griner han.
