Bandet har aflyst hele deres europæiske sommerturné grundet sygdom.
For godt 14 dage siden delte Queens of The Stone Age nyheden, at Josh Hommes skulle undergå en akut operation, hvorfor bandet var nødt til at aflyste otte koncerter på deres europaturné.
Dengang lignede det, at bandet ville være tilbage på turnéen den 8. august, men i dag står der klart, at bandet er nødt til at aflyse hele deres europæiske sommerturné - herunder også deres optræden på Syd for Solen den 10. august. De erstattes af The White Stripes' Jack White.
Det bliver album-aktuelle Jack Whites første solokoncert på dansk jord i seks år. For ja, Jack White er faktisk aktuel med et titelløst album fra den 19. juli, der alene er blevet delt gratis ud som vinyler til heldige kunder i Third Man Records-pladebutikker i Nashville, Detroit og London. Og ifølge Rolling Stone og The Guardian er det et must for fans at forsøge at få fat i pladen: "Det er noget af det bedste, mest livlige garage-blues crunch, han nogensinde har givet os", skriver Rolling Stones anmelder.
Koncerten på Syd for Solen bliver derfor også første anledning for at danske fans kan høre det nye album.
Det amerikanske rock-ikon er hermed hovednavn på lørdagens program, der står i rockens tegn. Her kan gæstere også høre navne som Air, Big Thief, The Kills, Viagra Boys og The Raveonettes.