Nyhed

Roskilde klar med Tyla-erstatning - og flere programændringer

Der er nyt fra festivalen efter gårsdagens aflysning

Der er nyt fra Roskilde Festival efter sydafrikanske Tylas aflysning i går. Hendes plads i programmet overtages af Icekiid, der i forvejen var en del af programmet, men som skulle have spillet på den noget mindre Eos-scene kl 21:00. Nu spiller han altså på Arena kl. 20:30.
Derudover tilføjer Roskilde Festival den iransk-hollandske r&b-sanger, Sevdaliza, til programmet. Hun overtager Icekiids plads på Eos-scenen kl. 21:00. Samtidig præsenterer musikernetværket, Hun Solo, tre koncerter med henholdsvis Karen Mukupa, iomfru og Stine Bramsen & Kajsa Vala på Apollo kl. 17:30. Hun Solo-koncerterne præsenteres også som en del af 'erstatningen' for Tyla-koncerten. 
Det er med andre ord ikke lykkes Roskilde Festival at finde en erstatning til Tyla, der ville være et stort nok navn til at indtage Arena-scenen. Derfor har de rykket Icekiid dertil og i stedet tilføjet én koncert på den noget mindre Eos-scene og tre minikoncerter på Apollo. 
Roskilde Festival meddeler desuden, at der er kommet endnu en aflysning - denne gang fra J Hus, der skulle have spillet på Arena-scenen på lørdag. Det bliver i stedet UK drill-rapperen Headie One, der altså optræder lørdag kl. 20:15 på Arena.
I dag er de nye programpunkter altså som følger: 

Icekiid spiller Arena 20:30.
Sevdaliza spiler Eos 21:00.
Hun Solo præsenterer koncerter med Karen Mukupa, iomfru og Stine Bramsen & Kajsa Vala på Apollo at 17:30.
ANNONCE