Nyhed

Aurora annoncerer stor dansk koncert

Den norske stjerne udgiver sit tredje studiealbum nu på fredag

Det er efterhånden ni år siden, norske Aurora brød igennem med hittet ”Runaway” fra debut-ep’en Running With Wolves, der udkom i 2015.

Debutalbummet All My Demons Greeting Me as a Friend udkom året efter, og siden har Aurora udgivet yderligere to album og etableret sig som et af Norges allerstørste popnavne.

Nu har sangeren, som senest gæstede Danmark med en koncert i Vega i sensommeren '22, så annonceret en stor, dansk koncert til næste forår. Det bliver KB Hallen i København, som kommer til at danne ramme om den norske stjernes besøg den 29. april. 


Billetter sættes til salg på næste onsdag (12/6, red.) via Billetlugen og koster fra 350 til 475 kroner plus gebyr. Koncerten falder i kølvandet på Auroras aktuelle, tredje studiealbum What Happened to the Heart, som udkommer nu på fredag. 

Foruden forrige års koncert i Vega har Aurora tidligere givet koncerter herhjemme på Roskilde i 2016 og '19 og på Northside i 2018. Hun optrådte også ved uddelingen af GAFFA-priserne i foråret 2022.

VIDEO: Se Auroras smukke afslutning på GAFFA-Prisen


ANNONCE