Nyhed

Dansk startup vil skabe mere diversitet i musikken på skærmen

Den danske startup Frankly My Dear vil bygge bro mellem komponisten og filmskaberen med ny platform

I dag lancerer den danske startupvirksomhed Frankly My Dear deres platform, som skal gøre kurateringen af musik til skærmen nemmere og mere divers. På den nye, globale platform har musikskabere mulighed for at licensere deres musik til alle typer audiovisuelle produktioner (også kaldet sync) såsom film, dokumentar, TV, reklamer og digitale medier. Filmskabere og producenter kan bruge platformen til at søge efter musik i kartoteket, hvor mere end 175 komponister i dag er tilknyttet. 

Bag roret i Frankly My Dear står komponisterne og musikproducerne Steffen Breum og
Thomas Bertelsen, som gerne vil udfordre det traditionelle stockmusic - som er generiske musikkataloger - med et kunstnerisk alternativ med en bred vifte af komponister. 

“I Frankly My Dear, er det vores mission at bygge bro mellem komponisten og filmskaberen - kunstner til kunstner og kunst til kunst”, udtaler Steffen Breum i en pressemeddelelse, som tidligere har stået bag en lang række produktioner inden for både musik-, film- og tv-branchen.


Udover at gøre arbejdet nemmere for både komponister og filmskabere, vil virksomheden også gerne være med til at skabe udvikling i en branche, hvor mangfoldighed og inklusion er en mangelvare. Derfor har Frankly My Dear skrevet under på Keychange Pledge Agreement, som er et internationalt initiativ, hvor man forpligter sig til at fremme inklusion og ligestilling i musikindustrien. En af de musikskabere, som har valgt at licensere sin musik hos Frankly My Dear, er Nana Jacobi, som mener, at alle led i musikbranchen har et medansvar:

“Det er ingen hemmelighed at musik og -underholdningsbranchen behøver for større
strukturelle ændringer når det kommer til at fremme diversiteten. Alle i musikbranchen har et medansvar, og kan bidrage på deres felt. Jeg synes derfor at det er vigtigt og dejligt at Frankly My Dear tager bidrager til at skabe mere lighed på tværs af køn og kunstnerisk udtryk” udtaler musiker, sangskriver og direktør i HUN SOLO Nana Jacobi i en pressemeddelelse.

Læs mere om platformen på Frankly My Dears hjemmeside her.


LÆS OGSÅ: Nana Jacobi: Jeg synes, Sankt Hans-ritualet trænger til en opdatering

ANNONCE