Nyhed

Her er psykiatrifondens råd til, hvordan du hjælper dig selv og andre på festivaler

Festivaler kan være en overvældende oplevelse for nogle. Derfor har psykiatrifonden samlet en række gode råd, du kan pakke ned i rygsækken

Festivaler er ofte forbundet med høj musik, kolde fadøl og mange mennesker. Det kan være en fest for nogle, og et virvar af overvældende indtryk for andre, som i værste tilfælde kan resultere i angst og ubehag. For første gang nogensinde kunne man ikke kun få et plaster på såret eller en forbinding om knæet til dette års Copenhell. Psykiatrifonden var i år til stede på pladsen med otte rådgivere, som kunne yde psykisk hjælp til festivalgæsterne.

Ifølge en pressemeddelelse fra Psykiatrifonden oplevede festivalholdet, at de havde omkring to til fire samtaler per time med festivalgæster, som havde brug for rådgivning. Psykiatrifondens rådgivningsleder Liza Johnson håber, at andre festivaler kan blive inspireret af deres initiativ, da det var tydeligt, at der var brug for dem på pladsen.

”Vi kan sikre nogle mennesker, der får det skidt og har brug for nogen at tale med. Det giver en tryghed, at man kan komme ind og få en snak. En af vores rådgivere talte fx med en ung kvinde, der havde adhd og havde drukket for meget. Hun kom ind til os, rådgiveren fik hende til at slappe af, og hendes forældre kom og hentede hende i stedet for, at hun lå et sted derude og havde det skidt”, fortæller hun.


I en pressemeddelelse deler Liza Johnson nogle af de erfaringer og gode råd, som de tog med sig fra deres indsats på Copenhell. 

”Mange er på festival med en gruppe venner. Hold sammen med dem, du er der med. Tal med dem, hvis du får det skidt. De fleste vil gerne lytte, hjælpe og forstår det ofte godt eller kender det selv”.

Tilgiv dig selv
Ifølge Liza Johnson er det ogs¨å vigtigt, at man står ved sig selv, hvis man har det svært under festivalen, og ikke lader sig presse af, at alle omkring en er i højt humør, og er klar til fest og farver.

"Mange af os kan have en tendens til at slå os selv i hovedet med, at det også er for dårligt, at vi har det sådan, når vi nu burde være glade og have det sjovt. Vi ser os omkring og ser alle de andre grine og hygge sig, og så skammer vi os over os selv. Hvis du har det sådan, så prøv at bære over med dig selv. Det er helt naturligt at blive psykisk påvirket af dage med for lidt søvn, høj larm, måske også alkohol i blodet. Hvis man så derudover har en sårbarhed med sig fra starten – fx adhd, måske angst – så er det både almindeligt og helt ok at have brug for ro og en pause. Prøv at tilgive dig selv, og giv dig selv den ro, fx ved at tale med en god ven”, siger Liza Johnson og tilføjer, at selvom det kan lyde banalt, så er det vigtigt at huske på, at ubehaget nok skal gå over igen:


”Angsten, uroen, ubehaget. Det går for det meste over. Du kommer til at trække vejret roligt igen og kommer ned i gear, væk fra larmen – både den inden i og omkring dig. Hvis du alligevel oplever, at der går nogle dage, og du stadig oplever angst og uro, så er det en god ide at tale med din læge. Men for det meste går det over – også selv om det kan være rigtig ubehageligt, når det står på”, afslutter Liza Johnson.

LÆS OGSÅ: NOK ER NOK: Politiet lancerer kampagne mod billetsvindel

 


 

ANNONCE