Nyhed

Musik i Lejet er klar med fuldt program

Med over 50 navne på plakaten melder Musik i Lejet klar til sommerens festival

Det var lige før der slet ikke blev nogen festival, inden Musik i Lejet i marts kunne se sig redet på målstregen, efter det kom frem i lyset, at festivalen har været afholdt ulovligt de sidste 14 år.

Med de rette tilladelser på plads, fuldender Musik i Lejet nu årets plakat med 16 nye navne, og melder klar til årets udgave af den populære festival, som finder sted den 18., 19. og 20. juli. 

De nye navne rummer alt fra toppen af de danske hitlister og internationale navne, til upcoming stjerner og et tungt dj-lineup. I blandt er Oh Land, som sammen med Tisvildekoret åbner Strandscenen. 


Publikum kan også se frem til fest med Icekiid, der vil varme pladsen med sit nye repertoire af afrobeats. Annonceringen rummer derudover en række danske navne som, Apacha, Fraads, Mumle, Bathsheba, Carl Emil Petersen og Prisma. Sidstnævnte duo fik 5 ud af 6 stjerner af GAFFA til årets SPOT Festival, og Musik i Lejet-gæster kan se frem til et brag af en rave-fest med søstrene Frida og Sigrid. 

Blandt de nye tilføjelser er der også en række dj's, som vil sørge for at fylde nattetimerne med danseværdig musik. Etablerede navne som Eloq og Dokkedal kommer med deres eksperimenterende mixes, men også en nyere generation af dj's som ¡HARTY!, OhBee og BOABOA præsenteres på årets Musik i Lejet. 

Musik i Lejet har en kapacitet på 10.000 besøgende, og festivalen melder allerede udsolgt i alle billetkategorier undtagen billetter til børn under 12 år og billetter til musikelskere over 65 år. Foruden de nye tilføjelser rummer programmet navne som Guldimund, Tina Dickow, Medina, Andreas Odbjerg og Tim Christensen og AySay


De netop tilføjede navne til årets Musik i Lejet-program:
ICEKIID
Interplanetary Criminal (UK) x Main Phase
Oh Land feat. Tisvildekoret
Carl Emil Petersen
Augustine (SE)
PRISMA
FRAADS
BATHSHEBA
MUMLE
APHACA
ELOQ
Dokkedal
¡HARTY!
BOABOA
OhBee
Sara Sadiq Frost

Læs også: O Days 2024 fuldender programmet - og lancerer ny dj-scene

ANNONCE