Nyhed

Nyt headset lover at fjerne distraktionerne

Det nye HD 620S fra Sennheiser lover at levere et lydbillede, der udfordrer de klassiske lukkede headsets

Det skulle være gode nyheder for audiofile, at det nye HD 620S-headset fra Sennheiser nu har set dagens lyd. Det skulle nemlig være et godt bud på lukkede hovedtelefoner til privat refernecelytning uden kompromis.

Det nye headset er bygget op over specielt tunede 42mm dynamiske transducere. Samtidig fortæller Sennheiser at fordi headsettet har en høj dæmpningsfaktor, så kan den indbyggede 150 ohms aluminiums stemmesnegl leverer hurtige transienter og sikkert definerede instrumentdetaljer, hvilket skulle giver en flot dynamik over hele frekvensspektret. Det skulle være gode nyheder for audiofile, der vil have så mange detaljer i musikken som muligt.

Designet er det klassiske Sennheiser-look, og producenten lover at det er behageligt at have headsettet på, om det er når der skal lyttes til musik eller games.


Det skulle ikke mindst skyldes at headsettet har et vinklet design, der skulle sikre fri bevægelse af luften, hvilket igen skulle eftergøre virkemåden af open-back transducere.

Alt i alt skulle det placere lytteren i midten af musikken, spillet eller filmen, og derved øge oplevelsen for lytteren.

Åbne headsets er de audiofiles favorit, men skal lyden isoleres kræver det lukkede headsets, og derfor mener Sennheiser at HD 620S er et godt kompromis.


Headsettet er, naturligvis, ikke trådløst – det kommer med et 1,8m kabel der ender i et 3,5mm jack-stik og der er også en 6,3mm adapter med.

I skrivende stund er der kun en pris i Euro tilgængelig, og her ligger headsettet på 350 Euro.

LÆS OGSÅ: Smukfest får, igen i år, en dedikeret musikkanal


ANNONCE