C. Gambino er død efter skudepisode i et parkeringshus i Göteborg tirsdag aften
Politiet modtog anmeldelsen af skyderiet klokken 22.40 tirsdag aften. Da politiet ankom til parkeringshuset ved Selma Lagerlöfs Torg på Hisingen i Göteborg, fandt de den sårede rapper.
C. Gambino blev efterfølgende bragt til en nærliggende skadestue, men døde siden af sine kvæstelser. De pårørende er underrettet. På sociale medier sørger mange nu over den populære rapkunstner.
For få uger siden vandt C.Gambino en svensk Grammy for "årets hiphop" for sit arbejde det forløbne år - herunder singlen "G63," som også blev stor på Tiktok sidste år, og sågar nåede en andenplads på Svensktoppen. Få dage inden gårsdagens drab udgav Gambino sangen "Sista Gång".
Ifølge politiet blev der løsnet flere skud i parkeringshuset på Hisingen. Politiet leder nu efter en eller flere gerningsmænd forskellige steder i Göteborg. De opfordrer personer, som måtte have set noget omkring hændelsen, til at kontakte dem på (0046)11414.