Nyhed

TESSA AFLYSER KONCERTER: Vil ikke stå på scenen med en krænker

Medlemmet fra Tessas band bliver omtalt i DR-dokumentaren "Sexisme i musikbranchen"

"Jeg vil ikke stå på scenen med en krænker og kommer aldrig til det". Sådan siger Tessa til BT, og aflyser nu to koncerter. Én på Færøerne i juni og en anden på Clarion Hotel i december. Aflysningerne sker som en direkte konsekvens af DR-dokumentaren Sexisme i musikbranchen, som blev offentliggjort i mandags.

LÆS OGSÅ: KOMMENTAR: Den her debat må ikke ende ved Martin Brygmann

I programmet fortæller en række kvindelige musikere om deres oplevelser med grænseoverskridende adfærd og sexisme i musikbranchen. I dokumentaren nævner Katinka og Mathilde Falck, at de oplevede flere ubehagelige og grænseoverskridende episoder med et bandmedlem under indspilningerne til Toppen af Poppen. 


Programmets husorkester er The Antonelli Orchestra, som også spiller i andre tv-programmer som eksempelvis TV2s Vild med Dans, og det er angiveligt en mandlig musiker fra dette orkester, som har fået Tessa til at aflyse koncerterne. Tessa understreger dog overfor BT, at "hun ikke personligt har haft nogle negative oplevelser med bandmedlemmet".

LÆS OGSÅ: Sexisme i musikbranchen: Sådan reagerer musikernes fagforeninger

 


ANNONCE