Den turnéaktuelle superstjerne har indspillet ny duet med kollegaen Joe Ely
For efterhånden 29 år siden leverede Bruce Springsteen vokaler på de to sange "All Just to Get to You" og "I'm a Thousand Miles from Home" på kollegaen Joe Elys album Letter to Laredo.
Til august er Ely så aktuel med albummet Driven to Drive - og minsandten, om han ikke endnu engang har indrulleret den i dag 74-årige Springsteen - denne gang på sangen "Odds of the Blues," som kan høres under artiklen her.
"Jeg spurgte Bruce for nylig, om han havde lyst til at synge med på sangen, hvilken han sagde, at han ville elske. Vi har været venner på afstand i lang tid," udtaler Ely om samarbejdet - her citeret fra Pitchfork - og tilføjer:
"En af mine erindringer om at synge sammen med ham fandt sted i Dublin, Irland, hvor vi begge gik på scenen med Jerry Lee Lewis og Shane MacGowan og sang "Great Balls of Fire"."
VIDEO: Bruce Springsteen synger med Lucinda Williams på ny video fra americana-veteranen