Nyhed

Dizzy Mizz Lizzy fejrer jubilæum med kæmpekoncerter: "Tak for det hele"

Dizzy spiller alle sangene fra det ikoniske debutalbum til jubilæumskoncerterne

Dizzy Mizz Lizzys selvbetitlede debutalbum fra 1994 fylder 30 år, og det fejrer bandet med to jubilæumskoncerter på hver sin side af Storebælt. De to koncerter kommer til at foregå i Royal Arena den 15. november og i Jyske Bank Boxen den 16. november, og publikum kan glæde sig til at synge med på sange som "Waterline", "Love Is A Losers Game", "Love Me A Little" og "Silverflame", da Dizzy Mizz Lizzy spiller samtlige sange fra debutalbummet til koncerten. 

”Det bliver en slags ’tak for det hele’ fra Martin, Søren og mig og et ønske om at fejre det album og de sange, som ikke længere kun tilhører os selv, men hele vores brede fanskare. Vi er dybt taknemmelige for at mærke den store kærlighed, der fortsat er til vores band og måske især til vores debutalbum, som er hele fundamentet for vores karriere, og som derfor også betyder noget ganske særligt for os," siger Tim Christensen i en pressemeddelelse, og tilføjer, at de stolte af, hvordan musikken fanger opmærksomheden fra fans på tværs af generationer - selv efter 30 år:

"Det tror jeg er sjældent, og det er vi meget stolte over,” siger Tim Christensen.

Dizzy Mizz Lizzy sparkede gang i karrieren i 1993 med deres sejr i talentkonkurrencen DM i Rock - foran blandt andre Kashmir, The Amp og Inside the Whale. Foruden aarhusianske Impotators med blandt andre Mads Geertsen, som tyve år senere skulle genopstå som Onkel Reje. GAFFAs Båndsalat-redaktør var en af dommerne i finalen, Det kan du læse meget mere om her.


Det officielle billetsalg starter fredag 17. maj kl. 10.00 via livenation.dk og ticketmaster.dk.

LÆS OGSÅ: DIZZY MIZZ LIZZY: Se de flotte fotos fra alle årene

ANNONCE