Nyhed

EFTER SAMMENBRUD: Elba tilbage med ny musik - hør single her

Ellen Bathum har lige sluppet ny ep på bagkant af slemt stressforløb

Efter et par ep'er udgav danske Elba - alias Ellen Bathum - sidste år debutalbummet Teardrops & Blind Spots. "Der er dog for langt mellem noget, som virkelig markerer sig og gør indtryk, hvilket er lidt ærgerligt, for det lyder som om, potentialet er større," noterede vores anmelder ved udgivelsen.

Nu er Elba så klar med ny musik i form af ep'en Mirrorball, hvorfra singlen "We Can Do This" kan høres under artiklen.

”Jeg gik gennem et svært stressforløb i 2021. Men efterhånden som jeg har fået det bedre, har jeg følt et stærkt behov for at fokusere på alt det positive ved livet. Derfor har jeg skrevet fem ret forskellige sange om selvopbyggende emner: fra at stå ved sig selv og dele sine frustrationer til at være ekstatisk, elske og danse," udtaler Elba i en pressemeddelelse og tilføjer:


”Når man går ned psykisk, kan det fundament man står på virke utroligt usikkert. For mig blev det udslagsgivende, da jeg turde åbne op og lukke de mennesker, der holder af mig, ind i alt det svære og uoverskuelige. Der opstod et stærkt fællesskab, som afvæbnede min frygt for at falde, og forsikrede mig om, at hvis jeg gør, så er der altid nogen, der griber mig.”

En koncert med få sjæle, men ualmindeligt meget sjæl


ANNONCE