Nyhed

ENDELIG: Her er første single fra Julie Pavons kommende debutalbum

Julie Pavon har været på GAFFAs radar, siden hun udgav sin allerførste single for fire år siden

Julie Pavon har været på GAFFAs (og adskillige andre mediers) radar, siden hun i 2020 debuterede med “Herd Animals” - og fulgte op med andensinglen “Jealous” og “Don’t Call Me Out,” som blev udråbt til ugens uundgåelige på P3 lige efter udgivelsen. I efteråret '23 udkom debut-ep'en Watch Her Dance.

Nu har Pavon så varslet udgivelsen af sit kommende debutalbum. Det udkommer først i begyndelsen af 2025, men allerede nu kan du nyde albummets første single, som udkommer i dag og kan ses og høres under artiklen. Den har fået titlen "Lost Child".

Pavon blæste vores anmelder omkuld med sin koncert i Musikhuset Aarhus under sidste års Spot Festival.


"Med vildskab, frygtløshed og girl power i øjnene var Julie Pavon helt ustyrlig, fra hun trådte ind på scenen i Rytmisk Sal – og det var noget af en afslutning på årets Spot," skrev Emilie Brøgger Anderson i sin femstjernede anmeldelse.

EFTER EMINENT SPOT-KONCERT: Julie Pavon annoncerer to klubshows


ANNONCE