Nyhed

STORT NORTHSIDE-NAVN AFLYSER: Er blevet dømt i Spanien

Med kun en måned til dette års Northside Festival løber af stablen, aflyser et af de internationale navne

"Som mange fans af den spansk/marrokanske rapper har lagt mærke til, så har Morad været arresteret og har modtaget en dom i Spanien". Sådan skriver den aarhusianske festival i et Facebookopslag. 

24-årige Morad El Khattouti El Horami, bedre kendt som Morad, har siden sin første udgivelse i 2019 klatret sig op ad playlisterne i Spanien, og skulle altså også have spillet på dette års NorthSide Festival. Ifølge mediet Catalan News fik Morad oprindeligt en dom på seks års fængsel for at forstyrre den offentlige orden og for at have opfordret til grov vold i 2021 i forbindelse med optagelserne af en musikvideo tæt ved Barcelona.

Straffen blev dog ændret til to års betinget fængsel, hvor Morad accepterede af miste sin ankeret, og derudover skulle betale dagsbøder i de to år samt betale for skaderne på i alt seks politibiler, som var involveret i hændelsen. En dom, som holdet bag den populære rapper altså vurderer, sætter en stopper for hans optræden på dette års NorthSide Festival. 


"Vi er kede af at skulle bringe denne nyhed, men efter omfattende konsultation med vores advokater og juridiske rådgivere, må vi erkende, at det ikke vil være muligt at garantere vores artists optræden på NorthSide lørdag den 8. juni, og vi har besluttet, at det er bedst at aflyse koncerten". Sådan skriver holdet bag Morad ifølge Northside. 

Aarhus-festivalen skriver samtidig, at deres bookere arbejder på at finde en erstatning på trods af den korte frist, inden festivalen løber af stablen om en måned. 


Morad har gennem sin karriere haft en kompliceret forhold til politiet. Trods sine marokkanske rødder blev han født i La Florida, Barcelona, i nabolaget L’Hospitalet de Llobregat, et nabolag, han i dag er bandlyst fra. Læs mere om Morads historie i GAFFAs portrætartikel her. 

LÆS OGSÅ: PORTRÆT AF NORTHSIDE-AKTUELLE MORAD: Et barn af gaden overtager tronen af spansk rap

ANNONCE