Nyhed

CARL PRISEN 2024: Her er alle årets nominerede

Zar Paulo, Eee Gee, Pil og Aqua er blandt de nominerede til musikforlæggernes årlige prisuddeling

Det er snart tid til den 12. udgave af Carl Prisen, som hædrer de danske sangskrivere, tekstforfattere og komponister inden for alle genrer. Årets 15 statuetter bliver uddelt den 30. april i Pressen i Politikens Hus.

Årets konferenciers er de to musikformidlere Carsten Holm og Camilla Jane Lee. Holm har i år også været en del af GAFFA-Prisen. Han har nemlig ringet op til samtlige af GAFFA-Prisens vindere og interviewet dem. Se alle interviews her.

”Jeg glædes ved at se så mange stærke sange, kompositioner og tekster nomineret til Carl Prisen 2024. Det er på én gang en sprudlende, talentfuld og moden årgang. Tænk, at vi skal fylde Pressen med bl.a. AySay, eee gee, Guldimund, Pil, Zar Paulo, Mina Okabe, August Fenger Janson, Rune Thorsteinsson, Søn, Ida Laurberg, Emma Sehested Høeg og Andreas Odbjerg,” fortæller Musikforlæggernes bestyrelsesleder, Ole Dreyer og fortsætter: 


”På toppen skal vi kåre årets æresprismodtager. Jeg glæder mig helt vildt til den 12. Carl Pris i Pressen til april.”

Sidste år var den helt store vinder Andreas Odbjerg, da han kunne komme hjem med tre priser. Desuden gik priserne til Tobias Rahim, Prisma og Lucky Lo. Rahim er i år også nomineret i kategorien årets streaming hit for sangen ”Flyvende Faduma”.

Pil og Lise Cabble ved uddelingen af Carl Prisen 2023. Foto: Emma Ishøy
Pil og Lise Cabble ved uddelingen af Carl Prisen 2023. Foto: Emma Ishøy


Til prisuddelingen uddeles desuden en Ærespris, ledsaget af 30.000 kroner fra Tuborgfondet, til en person, der har gjort noget særligt for musikken igennem en årrække. Sidste år vandt Lise Cabble prisen og valgte at overrække pengepræmien til Pil.

Pil er i år nomineret i to kategorier - Årets tekstforfatter og Årets komponist indenfor børnemusik - det sidste på grund af hendes bidrag til julekalenderen Valdes jul

De nominerede findes blandt de kunstnere som musikforlagene har indstillet. Efterfølgende voterer en jury, og finder derved tre nominerede ved hver kategori. Der er seks specialjuryer (pop/rock, jazz/roots, score, børn, tekstforfatter og klassisk), hvori de i alt er 12 kvinder og 13 mænd. Se alle de nominerede herunder.


Årets komponist inden for pop
Guldimund (Asger Nordtorp Pedersen) for albummet Jeg venter i lyset

Eee Gee (Emma Grankvist, Rasmus Bille Bähnke) for albummet She-Rex (Future Classic Publishing)

Ida Laurberg, Mads Dyrst, Mads Møller, Thor Nørgaard, Andreas Odbjerg og Daniel Thorup for Ida Laurbergs singler "Mellem mor og far", "Jeg ka' rigtig godt li' dig" og "Terrier" (Glass Music, Warner Chappell Music)


Årets komponist inden for rock
Zar Paulo (Anders Bønløkke, Anton Breinbjerg, Martin Kleberg, Johan Horsmans, Tobias Schou, Emil Vammen) for albummet Elendig Software (The Bank Music Publishing)

Søn (Carl-Erik Gippert, Jonathan Leer-Birlov, Kristoffer Jessen, Søren Michelsen, William Hoffmann) for albummet Solstorm

Uden Ord (Thomas Mulcahy Alexandersen, Gustav Hedemann Christensen, William S. Nielsen) for albummet Verden den er lige her


Årets komponist inden for jazz
Rasmus Oppenhagen Krogh for albummet Until Then (April Publishing)
Karmen Rõivassepp for albummet Ambivalence
Kaleiido (Anna Roemer, Cecilie Strange), Hannah Schneider, Jens Berents Christiansen, Lars Vissing, Rasmus Sitarz for albummet Places (NMS)

Årets komponist inden for roots
Sunbörn (Gustav Rasmussen, Michael Blicher) for albummet Sunbörn 

AySay (Aske Døssing Bendixen, Carl West Hosbond, Luna Bülow Ersahin) for albummet KÖY 


Pay Day (Oscar Mukherjee) for albummet Getting There

Årets komponist inden for score
August Fenger Janson for sin score til Netflix-serien Ragnarok 3 (The Bank Music Publishing)
Jonas Struck, Anders Malta for deres score til filmen Synkefri 
Lasse Aagaard for sin score til filmen Viktor mod verden

Årets komponist inden for børnemusik
Mathias Madsen Munch for værket Den uendelige labyrint


Rune Thorsteinsson for børneudgivelsen Musiktime med Rune

Christopher Lund Nissen, Pil Kalinka Nygaard Jeppesen, Frederik Thaae for titelnummeret til TV2s julekalender Valdes jul - Skovens vogter (Universal Music Publishing)

Årets tekstforfatter
Angående Mig (Laura Lilholt Andersen) for teksterne på albummet Manden i mig
Guldimund (Asger Nordtorp Pedersen) for teksterne på albummet Jeg venter i lyset


Pil (Pil Kalinka Nygaard Jeppesen) for teksterne på singlerne ”Dronning af månen” og ”Andre venner” (The Arrangement)

Årets talent
Ida Laurberg  

Emma Sehested Høeg


Zar Paulo (Anders Bønløkke, Anton Breinbjerg, Martin Kleberg, Johan Horsmans, Tobias Schou, Emil Vammen) (The Bank Music Publishing)

Årets sang
“Mirror Dance” – Emma Sehested Høeg (skrevet af Emma Sehested Høeg, Rasmus Juncker, Viktor Dahl) 

“Det' kun vigtigt, hvad det er” – Guldimund (skrevet af Asger Nordtorp Pedersen, Søren Buhl Lassen, Anja Backmann, Villads Hoffmann, Mathæus Bech, Arendse Nordtorp Pedersen)


“Through The Eyes Of A Woman” – Lucky Lo (skrevet af Lo Ersare, Casper Henning Hansen, Mads Nørgaard, Ida Urd Damm Bramming, Malte Nordtorp Pedersen) (Tambourhinoceros)

Årets internationale succes
Christopher (Universal Music Publishing) 

Aqua (Søren Rasted, Claus Norreen, Lene Nystrøm og René Dif) (Universal Music Publishing) 


Mina Okabe (Universal Music Publishing) 

Årets klassiske komponist - Stort ensemble
Rune Glerup for værket Almænsk med libretto af Jokum Rohde (Edition Wilhelm Hansen)

Simon Steen-Andersen for operaen Don Giovanni’s Inferno (Edition S)


Peter Bruun for cellokoncerten But always as it should be (Edition Wilhelm Hansen)

Årets klassiske komponist - Lille ensemble
Phillip Faber for korværket Hvis nu lyset med tekst af Helene Johanne Christensen (Edition Wilhelm Hansen)

Niels Rosing-Schow for korværket The Calls med tekst af Brendan Fernandes (Edition Wilhelm Hansen)


Bent Sørensen for værket Blade Springer med tekst af Juliane Preisler (Edition Wilhelm Hansen)

Årets streaminghit

“Tak for sidst” – Gobs (skrevet af Victor Gaardboe, Mike Lowrey, Mark Steinbach og Tim Steinbach) (Sony Music Publishing & Warner Chappell Music)


“Flyvende Faduma” – Tobias Rahim (skrevet af Tobias Rahim, Frederik Nordsø Schjoldan, Arto Eriksen, Felix Diarra Jørløv Nielsen og Frederik Sally) (Ditzel Musik)

"Moonlight" - D1MA (skrevet af D1MA og Martin René Falkebo) (Movememusic)

Årets radiohit
"Jeg ka' rigtig god li' dig" - Ida Laurberg og Andreas Odbjerg (skrevet af Ida Laurberg, Andreas Odbjerg, Mads Dyrst, Daniel Thorup, Mads Møller, Thor Nørgaard) (Glass Music)


“Oh My God” – Saint Clara (skrevet af Clara Toft Simonsen og Jonathan Elkær) (Big Cat Publishing)

"Føles godt" - URO feat. Mekdes (skrevet af Jeppe Kronback og Mekdes Vinholt Pedersen)

Pil: Knust hjerte på klubben


ANNONCE