Nyhed

NY PROTESTSANG: "Sammen vil vi læne ryggen mod undertrykkelsens system"

Barbro og Mija Milovic udgiver i dag en fælles protestsang. Hør den her

Barbro og Mija Milovic strikker deres musikalske strømme sammen i et nyt samarbejde, som bygger videre på deres venskab, hvor fællesskab og sammenhold er grundessencen. 

I dag udkommer duoen med protestsangen "Wall of Mine", som sætter fokus på krigen i Gaza. "Wall Of Mine er skrevet i rytmen af tusindvis af fødder fra hele verden, som går på gaden for Palæstina. De møder en mur fra regering og magthavere, som ignorerer lyden af alle de stemmer, der synger til dem i fortvivlelse" skriver de i en pressemeddelelse. Barbro udgiv deres debutalbum Bad Choices i 2023, som GAFFAs anmelder gav fem ud af seks stjerner. 2023 var også var året, hvor Mija Milovics andet album Still Life udkom.

I sangens omkvæd synges der blandt andet "You’ve changed the green / broken frame new scene / long coat and long sleeves / hideaway". Ifølge en pressemeddelelse er farven grøn en reference til det palæstinensiske flag, og en farve som repræsenterer det modsatte af en verden i opbrud:


"Vi går, mens de skifter farven grøn. Håbets grøn, det grønne landskab og det grønne i Palæstinas flag, kun for at erstatte det med deres egen koldhjertethed."

Hør selv singlen "Wall of Mine" herunder.


LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: Hjernerystende forelskelse i lydbølger

ANNONCE