Nyhed

Pladeselskabsgigant investerer i Nigeria

Den internationale interesse for afrobeat har ført til, at Universal Music Group har foretaget større investeringer i Nigeria

Den internationale interesse for musikgenren afrobeat er vokset hurtigt i de seneste år, hvilket blandt andet har ført til, at Billboard har lanceret en ny kun-Afrobeat-liste for 2022. Det anerkendte, Lagos-baserede pladeselskab Mavin Global har spillet en stor rolle i den internationale succes for kunstnere som Ayra Starr, Magixx og ikke mindst Rema, hvis single "Calm Down" nåede så højt som nummer tre på Billboard Hot 100, og nu er blevet den største afrobeat-sang nogensinde.

Nu ønsker pladeselskabsgiganten Universal Music Group at investere i Mavin Global og indlede et samarbejde med dem, oplyser Universal Music Group i en pressemeddelelse. Partnerskabet skal hjælpe Mavin Global med at skabe flere muligheder for nye talenter globalt og dermed nå et endnu større publikum.

"Jeg er stolt af kunstnerne, karriererne og mærket, som vi har opbygget, og som har gjort Mavin til det, det er i dag. Med dette historiske partnerskab med UMG vil vi fortsætte vores mission i Afrika og over hele kloden", siger Mavin Global-grundlægger Michael Ajereh i pressemeddelelsen.


LÆS OGSÅ: Warner Music Group: Global fyringsrunde rammer også danske ansatte

ANNONCE