Koncert til sommer bliver angiveligt gruppens sidste svenske festivalkoncert nogensinde
Det svenske band Refused har netop annonceret deres første koncert i fire år, og dette vil samtidig blive deres sidste festivaloptræden i hjemlandet. Det skriver Pitchfork.
Optrædenen vil finde sted i Stockholm på festivalen Rosendal Garden Party i begyndelsen af sommeren. Annonceringen sker 10 år efter deres gendannelse og efter adskillige turnéer.
Festivalen finder sted den 14.-16. juni med hovednavne som Cardigans, M.I.A. og Massive Attack. Derudover kommer andre kunstnere som Grace Jones, Turnstile, Raye, Saint Levant og The Heavy også til at spille på den svenske festival til sommer.
Den svenske hardcore-gruppe Refused blev dannet i 1991 og er kendt for deres kompromisløse musik, politisk bevidste tekster og den karismatiske sanger Dennis Lyxzén.
Refused blev særligt kendt for deres album fra ’98, The Shape of Punk to Come. Senere samme år valgte bandet at opløse sig, men genforenet igen i 2012, hvorefter de udgav comeback-albummet Freedom i 2015. Året efter kunne bandet opleves på NorthSide Festival i Aarhus.
Refused spillede også på Copenhell i 2019, hvor vores anmelder kvitterede med fem stjerner.