Nyhed

Beyerdynamic klar med to nye studio-hørebøffer

To nye topmodeller fra Beyerdynamic er lanceret, og de lover både fantastisk lyd og god komfort

Det er næste generation af Beyerdynamics topprodukter, der nu ser dagens lyd. Dels det lukkede DT 1770 Pro MKII og de åbne DT 1990 Pro MKII, der, ifølge en pressemeddelelse, skulle sætte helt nye standarder, når der skal produceres lyd.

De nye headsets er da heller ikke rettet mod slutbrugeren, men mod producenter af lyd, og Beyerdynamics fortæller, at begge modeller gerne skulle give en endnu højere lydkvalitet end før.

Årsagen skal findes i den nye TESLA.45 driver, der dog intet har at gøre med elbilen af samme navn. Samtidig skulle komforten være forøget markant, hvilket er vigtigt for lydproducenten, der ofte sidder med headsettet på i mange timer ad gangen.


DT 1770 Pro MKII skulle, ifølge producenten, være ideel når det kommer til optagelser, monitorering og redigering, mens det åbne DT 1990 Pro MKII er fremstillet til at blive brugt til mixing, mastering og ikke mindst redigering af musikken.

De tyskfremstillede høretelefoner skulle, udover at være komfortable, også være meget holdbare og have en impedans på 30 ohm.


LÆS OGSÅ: Qobuz lancerer lydformat i højformat til download af musik

ANNONCE