Det populære børneunivers overhaler store internationale navne, men også danske darlings som Gilli og Tobias Rahim på den danske albumhitliste
DR's børnekanal Minisjang og dets selvbetitlede album gør sit indtog på den danske albumhitliste, hvor det klarer sig bedre end flere af de største musikere. På den ugentlige liste ses det, at børneprogrammet tager en imponerende 17. plads, hvilket betyder, at det overgår flere internationale superstjerner som Taylor Swift med det femstjernede album The Tortured Poets Department og Ed Sheeran med albummet Divided fra 2017, der i skrivende stund ligger på en henholdsvis 21. og 36. plads.
Mens musikbranchen ofte er domineret af store personligheder og etablerede kunstnere, beviser Minisjangs fremgang, at børneindhold også kan spille en central rolle på hitlisterne. Kanalens selvbetitlede album overgår dermed også danske kendinge, blandt andet Gillis album fra 2023 Kiko Klub, der nu er strøget ned på 18. pladsen, mens Tobias Rahims seksstjernede Når Sjælen Kaster Op rykker lige under på 19. pladsen. Derudover betyder Minisjangs fremgang også, at Lukas Graham, Rasmus Seebach, Ukendt Kunstner, Hans Philip og Uro alle må skæve opad fra deres placering på listen til børneprogrammet længere oppe.
Op- og nedture
Den nyeste rangering viser dog også, at det ikke kun Minisjang, der klarer sig godt. For de tre øverste placeringer på listen, The Cures nye, fire-GAFFA-stjernede Songs of Lost World, Lamins fem-GAFFA-stjernede Skyll og Thor Farlovs Fri er også rykket op. Førstnævnte ligger ikke kun nummer ét på den danske hitliste, men har også indtaget og Storbritanniens med storm for første gang i tre årtier.
På trods af flotte anmeldelser af Tyler, The Creators seneste album Chromakopia og dets tilhørende seks stjerner, samt Thomas Helmigs rørende seks-GAFFA-stjernede Sortedam, går de begge ned på hitlisten. De er dog stadig flot placerede på henholdsvis femte- og sjettepladsen, efterfulgt af Billie Eilish' Hit Me Hard and Soft, der ved udgivelsen fik fem stjerner af GAFFA og forbliver stabil på hitlistens syvendeplads. Nedrykningen af Sortedam betyder dermed, at Helmigs rørende hyldest til sin afdøde søn, Hugo Helmig, har forladt førstepladsen, som det ellers blev tildelt i sidste uge.
LÆS OGSÅ: One Directions samlede albumproduktion gør comeback på den danske hitliste