Nyhed

Dansk 80'er-band genforenes

Efter tre årtiers pause genforenes det danske band i 2025 med en stor turné

Det danske 80'er-band, News, genforenes i 2025 med en stor turné efter en pause på tre årtier. Der er lagt op til ren nostalgi, når sanger Søs Fenger, trommeslager og producer Peter Biker samt bassist Jette Schandorf er klar til at genforene news og levere en perlerække af hits på scenen – og måske også overraske med nyt materiale, lyder det i en pressemeddelelse.

News er kendt for tidløse sange som "Du er", "Jeg elsker dig", "Alle andre sir" og "Helt alene", som fortsat vækker stærke følelser og minder hos mange danskere. Om genforeningen udtaler bandet i en pressemeddelelse: 

"At gendanne News føles som at komme hjem. Vi glæder os til at spille sammen igen og dele musikken med både gamle og nye fans. Det bliver en tur ned ad memory lane, men også en fejring af alt det, vi har skabt og stadig kan skabe sammen."


Touren starter i april 2025 i Ringsted og vil bringe News til i alt otte danske byer, heriblandt Musikhuset i Aarhus og DR Koncertsalen i København. Koncerterne vil, ifølge pressemeddelelsen, være "en chance for publikum for at genopleve News' enestående musikalske univers og mærke nostalgien fra deres største hits live."

Billetsalget starter allerede tirsdag den 12. november kl. 10.00 her.

LÆS OGSÅ: FILMANMELDELSE: I øjenhøjde med de gamle kopunkere

ANNONCE