Nyhed

Discoveteraner vender tilbage til Danmark

Nile Rodgers & Chic annoncerer groovy session i Tivoli Friheden

Der er lagt op til en groovy aften, når den prisvindende musiklegende Nile Rodgers med gruppen Chic indtager scenen i Tivoli Friheden i Aarhus til en Summer Session lørdag den 21. juni 2025.

Nile Rodgers er medstifter af gruppen Chic og sammen har de været stilskabere inden for diskomusikken i sen-70'erne med hits som "Le Freak" og "Good Times". Sidenhen har Nile Rodgers også arbejdet med blandt andre Sister Sledge på nummeret ”We Are Family”, Diana Ross på “I’m Coming Out”, David Bowie på ”Let’s Dance” og sidst men ikke mindst Madonna på hittet ”Like A Virgin”.

På trods af sine i dag 72 år, har guitarist, producer og sangskriveren Nile Rodgers, dog også samarbejdet med nogle af nutidens helt store kunstnere som Daft Punk på nummeret "Random Access Memories" og Beyonce på både ”Renaissance” og ”Cowboy Carter”. Begge er hits, der er blevet grammy-belønnet. 


Chic har flere gange været opløst og gendannet, og Nile Rodgers er i dag det eneste oprindelige medlem. Det har dog ikke stoppet gruppen, der senest kunne opleves i herhjemme i Danmark, da de gæstede Heartland på Fyn. En koncert GAFFAs anmelder krediterede med fire stjerner og skrev:

"Publikum tangerer mod slutningen af koncerten det euforiske, og vi har da også sunget og danset nærmest nonstop under hele showet. Det var da bestemt også en fest med hit på hit på hit, fremført af et særdeles velspillende band med en veloplagt bandleder, men jeg synes, de mange sangforkortelser trækker ned i det samlede regnskab og koster Nile Rodgers den femte stjerne. Det overlever han nok med det CV."

Nu vender gruppen tilbage til dansk jord, nærmere den jyske muld, når de indtager scenen i Tivoli Friheden i Aarhus den 21. juni 2025. Billetsalget starter den 22. november klokken 10.00. Billetterne kan findes her.


Clutch inviterer til stor jubilæumsfejring i København

ANNONCE