Nyhed

Emma Sehested Høeg vender tilbage til de skrå brædder

How To Kill A Dog er klar med deres næste forestilling

Emma Sehested Høeg og instruktør Jennifer Vedsted Christiansen slår endnu engang hovederne sammen i How To Kill A Dog, når de til november næste år kan præsentere forestillingen Bambi er tilbage på Nørrebro Teater i København.  

Gennem humor og tværæstetisk performance bruger Emma Sehested Høeg og Jennifer Vedsted Christiansen scenegulvet til at udfordre måden, man laver scenekunst på gennem konceptet How to Kill a Dog. Ifølge deres egen beskrivelse af performancen, skal den "være med til at dræbe hunden inde i os selv - hundehvalpen, som hele tiden gerne vil please, være loyal og elsket." 

De to skabere bag det kunstneriske studio dimitterede begge fra Den Danske Scenekunstskole 2019 og står også bag triologi-forestillingerne Velkommen til Pandora, Lolita for Altid og Farvel til Madonna. Derudover udkom duoen i 2023 med tv-serien Killjoy.


Nu melder Nørrebro Teater ud, gennem et opslag på Instagram, at de skaber rammerne for duoens fjerde forestilling Bambi er tilbage: “En musikalsk forestilling af How To Kill A Dog med Emma Sehested Høeg. Premiere i november 2025 (...) Det officielle billetsalg starter fredag d. 22. november kl. 10.00 på www.nbt.dk.”


Emma Sehested Høeg kom for nyligt ind på både hendes rolle i How To Kill a Dog og hendes nyeste albumudgivelse I Know All The Words But I Can’t Say Goodbye, da hun snakkede med GAFFA i det nyeste forsideinterview. Du kan læse hele interviewet her.

Billetterne til Bambi er tilbage kan findes her.

LÆS OGSÅ: Det er svært at være fantastisk – men ikke for Emma Sehested Høeg


ANNONCE