Nyhed

Hotel Hunger fejrer 30-års jubilæum med eksklusive koncerter

Hotel Hunger vender tilbage til rødderne

Hotel Hunger markerede sidste år deres comeback efter 20 års stilhed med albummet Slut. Bandet med Jimmy Jørgensen i front spillede flere koncerter på spillestedet Rust op gennem 90'erne, og nu vender de genforenet tilbage, når de giver hele to koncerter den fredag den 22. og lørdag den 23. november under konceptnavnet Rust in Peace.

De to koncerter byder på vidt forskellige oplevelser, da man om fredagen kan opleve gruppen spille hele albummet Frankie my dear I don’t give a damn fra 1994, der i år kan fejre 30-års jubilæum. Fredagens koncert er tilmed også et releaseparty, da gruppen i forbindelse med albummets store fødselsdag, genudgiver albummet som vinyl.

Lørdagen er derimod dedikeret til alle de store hits fra de syv studiealbum, som Hotel Hunger har udgivet siden debutalbummet This Is Where The Fun Starts fra 1989. Der skulle dog gå seks år før Hotel Hunger for alvor slog igennem i 1995 med sangen "Sitting in a Room", fra albummet Mars Needs Guitars fra 1995, der i dag stadig er gruppens største hit til dato. 


Det er 20 år siden, at GAFFA sidst overværede en koncert med Hotel Hunger. Koncerten fandt dengang sted i VoxHall i Aarhus i 2004 i forbindelse med udgivelsen af Godspeed. GAFFAs anmelder krediterede koncerten med med tre stjerner og ordenene: "På en aften, hvor der blev sunget med på hittet ”Sitting In A Room” og klappet i takt til ”Get Your Hands Up”, er den rockmusik, Hotel Hunger serverer, på bundlinjen mere fornøjelig end farlig, men det var publikum vist meget godt tilfredse med."

Billetterne til de to shows koster 300 kroner og kan findes her.

NY MUSICAL: Elsker du også 90'erne? Så læs med her!


ANNONCE