Nyhed

Kalder på dig: Rasmus Seebach inviterer til kæmpe shows i 2025

Rasmus Seebach byder op til dans til sine eneste shows i 2025

“I spurgte mig engang ´Ralle, hvis du kun måtte spille to koncerter i hele 2025, hvor skulle det så være?’ “Royal Arena og Boxen!”, fortæller Rasmus Seebach i en pressemeddelelse.

For første gang i otte år træder Rasmus Seebach nemlig op på sin helt egen scene, når han spiller Royal Arena i København den 22. november og Jyske Bank Boxen i Herning den 29. november næste år og giver sine to eneste koncerter i 2025.

De sidste otte år har dog ikke stået stille for det danske popikon, der har tilbragt en hel del tid på diverse festivaler landet over. Senest kunne man opleve sangeren på blandt andet Tinderbox og Smukfest. Sidste år kunne man dog også opleve Seebach i en nostalgisk fællessang på Smukfest, hvor GAFFAs anmelder krediterede med fire stjerner og skrev: 


"Popmaskineriet spiller som et schweizisk urværk igennem firs minutters hitregn. Fællessangtrykket har været så voldsomt, at skovtrolden Walther har fået blæst lokkerne omkuld. Publikum er ikke blevet taget med bukserne nede – men med humøret højt hævet og sætlisten på fingerspidserne. Come prepared or don’t come at all. Bøgescenerne har absolut ikke forsømt deres hit-diktat. De kunne hvert et ord – hver og én."

Det kommer dog heller ikke som en overraskelse, at danskerne kan synge med, da Rasmus Seebach, ligesom sin far Tommy Seebach, er blevet en folkekær artist, og efterhånden har skabt sig et jævnt stort hit-katalog med store numre som "Natteravn", "Øde ø" og sin fars "Under stjernerne på himlen".

Billetsalget starter mandag den 18. november klokken 10.00 og billetterne kan findes her.


Tommy Seebach-filmen er på vej: Se de første billeder her

ANNONCE