Nyhed

Lovende samarbejde på vej? Thor Farlov i studiet med uventet gæst

En video viser Thor Farlov i studiet med en DMA-nomineret gæst

Thor Farlov har sjældent lagt skjul på, at han til daglig mingler med stjernerne – blandt andet gennem optrædener og videoer med rappere som Kesi, Noah Carter og Mas. Nu tyder noget dog på, at Farlov har udvidet sin omgangskreds til også at indeholde drengene fra Aphaca.

Thor Farlov delte i går en video på mediet TikTok, der viser ham og Rumle Kærså, forsanger i bandet Aphaca, i studiet sammen.

@thorfarlov @Rumle Kærså ♬ original sound - Thor Blanchez Farlov


Videoen får flere i kommentarsporet til at håbe på et samarbejde mellem de to. Blandt andet skriver Marcuz Jess Petersen: "Se det her collab skal vi bare bede om!!", @SzizzleNizzle: "Eksploderer hvis det her bliver et collab" og Simon Simon Rahbek "Drømme collabet" og viser således stor begejstring for det uventede samarbejde. 

Både Thor Farlov og Aphaca har haft et succesfuldt 2024 med nye udgivelser og en hele del optrædener landet over. Sidste måned kunne Aphaca dele ep'en Kan du mærke suset? og siden da har gruppen været travlt optaget af en netop afsluttet efterårsturné. Bandet kan i øvrigt fejre en nominering som "Årets Nye Danske Livenavn" til dette års Danish Music Awards.

Thor Farlov har ligeledes netop udgivet sit andet studiealbum Fri, hvorpå han blandt andet samarbejder med Kesi, Mas, Artigeardit, Sivas og Bette. Sidstnævnte har begge artister i øvrigt samarbejdet med på deres nye udgivelser. Det er derfor ikke uvant for Thor Farlov at samle på stærke samarbejdspartnere, og måske Aphacas Rumle Kærså er den næste?


Her er de nominerede til DMA

ANNONCE